Tip en ven     Sitemap     Golf Box

Nyhedsarkiv

04.01.2017
Golfbistro lukket
Golfbistroen ønsker alle et rigtig godt nytår!
Bistroen holder lukket indtil standerhejsning. Vi har naturligvis åbent for forudbestilte arrangementer og mad ud af huset.
For reservation og aftaler ring venligst 41400618 mellem 10 og 16
eller mail gaardbo@mail123.dk
Christina Gaardbo
 
25.01.2017
Klubtur til Costa del Sol
På nedenstående link finder du et nyt og spændende tilbud til vores medlemmer på klubtur med BRAVO TOURS 2017.
Hans Boesen
Klik her 
 
09.01.2017
E-bog om danske golf-talenter
DGU har udgivet en e-publikation om danske golftalenter og deres vej til triumf.
Bogen kan findes og læses
her
 
02.01.2017
Årlig Handicaprevision
Der er nu, jvnf. Handicapbestemmelserne §3,15 gennemført den årlige Handicaprevision. Alle der er berørt af revisionen, vil modtage en e-mail fra Golfbox.
Er man ikke tilfreds med resultatet, kan man indtil den 31. januar kontakte handicapudvalget via e-mail.
Handicapudvalget
 
20.12.3016
Åbningstider i Proshoppen
Sidste åbningsdag inden Jul er onsdag den 21. december.
I januar holder vi åben onsdag den 11. januar og hver onsdag i januar mellem kl. 10-14 – herefter nye åbningstider.
Vi kan altid kontaktes her
Rigtig Glædelig Jul & Godt Nytår!
Phillip S. Larsen
 
15.12.2016
Hovedsponsorat fornyet
FGK har med stor glæde fornyet sit hovedsponsorat med Nordjyske Bank. 
Læs mere om hvad det betyder 
her
 
22.11.2016
Parkeringspladsen
Der er arbejde i gang på parkeringspladsen. Der bliver lagt stabilgrus, og så er de store træer fældet. 
 
22.11.2016
Ny succes for Puk Lyng Thomsen
Ved et stævne i Marokko i weekenden kvalificerede Puk sig til et tourkort på Ladies European Tour. Hun ønsker dog ikke at blive professionel lige nu. 
Læs hele historien her
 
09.11.2016
Handicapreguleringen indstilles
Da der nu spilles til vintergreens, indstilles handicapreguleringen for i år.
Det er dog fortsat muligt at blive reguleret, hvis man spiller EDS, eller er med i en turnering på en bane, hvor der er åben for regulering. Scorekort fra baner i udlandet afleveres i handicappostkassen.
Handicapudvalget
 
09.11.2016
Spil til vintergreens
Der spilles indtil videre til vintergreens.
Hullerne er placeret på foregreens med store hulkopper og små røde flag.
Der spilles fra blåt teested for både herrer og damer.
 
19.10.2016
Handicapudvalget informerer:
Det nærmer sig uomtvisteligt... ophør af handicapreguleringen.
Der er pt. 114 medlemmer, som ikke har gået de fire EDS-runder, som giver et fuldt fungerende handicap i 2017. Det kan være ret vigtigt at have gået sine fire EDS runder (læs herunder).
Handicapreguleringen ophører, når banen og greens ikke længere kan betegnes som egnet til regulerende spil. Sidste år var det den 18. november. Der er altså tid endnu til at få det på plads. Man kan gå 2 EDS runder pr. uge (man-søn) og fra og med hcp 11,5 kan man nøjes med 9 huller.
 
19.10.2016 
Nyt handicap?
Handicapudvalget kan nu tilbyde de, der synes deres handicap er forkert, en handicaprevision (HR). Man kan til enhver tid anmode Handicapudvalget om en HR, med de begrænsninger nævnt herunder.  

30.10.2016
Så er flaget strøget....
Små hundrede klubmedlemmer deltog i standerstrygningsmatchen søndag på FGKs bane. Efter matchen, der blev afviklet i det skønneste stille efterårsvejr, var der traditionen tro varm suppe og klubhygge i bistroen.
Klubbens formand Tore Vedelsdal holdt en lille tale om året der gik og planerne for den kommende tid, og der blev råbt hurra for klubben, inden flaget blev strøget.
 
28.10.2016
Nyt om banen den næste tid
Fra næste uge startes på hul 10. Dette for at mindske sliddet på greens, da de fleste kun spiller 9 huller.
Der vil blive etableret vintergreens på foregreens. Disse skal benyttes HVIS og NÅR der er frost. Der vil blive sat sedler op ved klubhuset.
Vinterteesteder starter først når der bliver frost.
På tirsdag bliver teestedet på hul 3 på fairway denne dag på grund af de frivilliges arbejde ved vandhasarden ved rød tee. Skilte vil advare.
Onsdag og torsdag vil hul 6 være lukket, da der fældes store træer ved hul 6 teested og green, så ingen golf her. Man kan gå langs venstre side af hul 6 til hul 7. Igen, skilte vil hjælpe på vej.
Adam Evans
 
19.10.2016
Loftkuponer udtrukket
I dag har 5 at vores medlemmer trukket følgende nr. på ”loftkuponerne”:
Numrene 23, 58, 100,126,141, 162, 168, 181 og 185. Tak til gavesponsorer, bl.a. Christina, Phillip, Per Buhelt.
Gevinsterne kan afhentes hos Anne Mette i sekretariatet.
Husudvalget
 
18.10.2016
Målet er nået
Vi fik indsamlet 20.000 kroner til et nyt lyddæmpende loft i Bistroen ved salg af 200 kuponer.
Tak til alle for støtten.
Husudvalget ønsker sig nye lamper i Bistroen, når der bliver lavet nyt loft.
Der er stadigvæk medlemmer der efterspørger kuponer.
Derfor har vi valgt at sætte 100 kuponer til salg til støtte for nye lamper i Bistroen.
Kuponerne fra 001-200 er solgt som støtte til loftet.
Kuponerne fra 201-300 er til støtte for nye lamper og vil være mærket ”Nye lamper”.
Disse kuponer vil kunne købes på kontoret hos Anne Mette.
Husudvalget
 
20.09.2016
Reparation af teesteder.
I uge 39 og 40 repareres teesteder på hul 4 og 7. Der etableres midlertidige
teesteder, der bruges vinteren igennem. Tag hensyn til keeperne medens
arbejdet pågår og til teestederne indtil de åbnes.
På hul 4 er det gult teested. På hul 7 er det rødt og gult teested.
Baneudvalget / Chefgreenkeeper
 
23.09.2016
Nyt lyddæmpende loft i bistroen?
Der har længe været et ønske om at få en bedre lyd i bistroen. Nu er et projekt undervejs, men det kræver medlemmernes hjælp.
Hvordan kan du hjælpe ?
Husudvalget
 
23.09.2016
Medlemsmøde om planer for banen
Baneudvalget afholdt medlemsmøde om fremtidige ændringer på golfbanen. 
Forslaget ses herunder.
Baneudvalget
Se ændringsforslagene her
 
16.10.2016
Standerstrygning
Så er der åbnet for tilmelding til årest sidste turnering.
Tilmeldingen lukker den 27. oktober kl. 12:00
Turneringsudvalget
 
12.10.2016
Slutspurt
Så er vi godt på vej mod et nyt lyddæmpende loft i bistroen, men……..
Status er, et der d.d. er solgt ca. 120 kuponer ud af de 200 der er sat til salg.
Der er således rigtig mange der har taget positivt imod og støttet projektet. Det er vi rigtig glade for, og nu indleder vi slutspurten.
Har du endnu ikke købt en kupon, vil der være lejlighed til dette onsdag den 12.oktober på medlemsmødet, lørdag den 15. oktober til Damedagsafslutningen og endelig søndag den 30. oktober til Standerstrygningsmatchen.
Og HUSK, du kan også gå ind til Anne Mette og købe en kupon til 100 kroner.
Vi håber på en god slutspurt, så vi kan få sat et nyt loft op i vinter, så det er klar til næste års jubilæumssæson.

Venlig hilsen
Husudvalget
 
18.09.2016
Puk Lyng Thomsen nummer 2 ved VM i Mexico.
Det går forrygende for Puk Lyng Thomsen fra FGK. I weekenden blev hun en meget flot nummer 2 ved den individuelle konkurrence i forbindelse med hold VM i Mexico, hvor det danske hold blev nr. 4. Tillykke til Puk endnu en gang.
 
06.09.2016
Gravende dyr
De fleste har sikkert bemærket, at der er nogle af de store fugle, som laver huller og fjerner græs på banen. I dette tilfælde er der tale om gravende dyr, og kan tages lempelse efter regel 25.1(i).
Regeludvalget
 
04.07.2016
Stimpmeter
Så er der målt hastighed på vores greens. Resultatet er særdeles tilfredsstillende. Hastigheden er meget ens på alle greens, 8. hul dog undtaget. Du kan se målingen her.
 
09.09.2016
”Hole in one” på Damedagen 08.09.16
Hjertelig tillykke til Lene Gade, der på hul 13, slog det ultimative slag "hole in one". Lene blev modtaget i klubhuset af rigtig mange damer, der glædede sig med hende. Foruden glæden, oplevelsen og lykønskningerne modtager Lene 1000kr. sponseret Damedagen af Nordjyske Bank.
Hanne Boesen

12.09.2016
FGKs klubmestre 2016
I weekenden afholdt Frederikshavn Golf Klub sine årlige klubmesterskaber i de forskellige rækker. Resultaterne kan ses her, hvor du også kan finde billeder af og navnene på de øvrige vindere
 
12.09.2016
Lige ved og næsten for Veteran B2 i Regionsgolf
Veteran B2 spillede Jysk Finale fredag den 8. september I Holmsland Klit mod Mollerup.
Sidste år besejrede vi Mollerup i semifinalen, men denne gang vandt Mollerup knebent med 6-5 efter en lige match som kunne tippe til begge sider.
 
29.08.2016
Friske seniorer i Frederikshavn Golf Klub.
Mange af seniorgolferne i Frederikshavn Golf Klub har været frivillige ved Made In Denmark i Gatten i den forløbne uge og de var sent færdige søndag efter en meget våd dag.
Det forhindrede dog ikke de gæve seniorer i at møde op til seniormatchen mandag morgen på hjemmebanen iklædt deres "uniform" fra de sidste fire dage i Gatten.
Aage Gøgsig
 
27.08.2016
Penge til Stafet for Livet
Mandag spillede seniorerne til Stafet for Livet og overrakte i dag en check på kr. 5.500,- kr. til den lokale formand Lene Vrangbæk.
Et virkeligt flot resultat, hvor seniorerne betalte dobbelt gebyr og mange puttede ekstra penge i puljen.
Aage Gøgsig          
  
18.08.2016
Nye afstandsmarkeringer
Der er nye farvede afstandsmarkeringer på banen, gældende fra d. 19.08.2016.

30.08.2015
Husk tilmelding til klubmesterskaber 2016
Tilmelding til årets klubmesterskaber d. 10 og 11. september er i gang.
I forbindelse med tilmeldingen skal man godkende, at man har læst de ekstra turneringsbetingelser, som findes på hjemmesiden.
Vær opmærksom på, at aldersgrænserne for Senior og Veteran herrer er ændret fra i år.
Tilmeldingen lukker 8. september kl. 12:00. Der accepteres ikke tilmeldinger efter dette tidspunkt.
Turneringsudvalget
 
21.08.2016
Puk vandt DM i slagspil for andet år i træk.
DM i slagspil blev i denne weekend afholdt på Furesø Golfbane og Puk forsvarede på flotteste vis sit DM fra sidste år ved at gå 3 solide runder i henholdsvis 70 -70 og 69 i alt 209 slag (4 under par) og i 5 alt slag foran nummer to Sophia Carlsen fra Simon’s Golf Club
Stort, stort tillykke til Puk!
Eliteafdeling
Peer Mørk 
 
19.08.2015
Klubmesterskaber 2016
Tilmelding til årets klubmesterskaber d. 10 og 11. september er åbnet.
I forbindelse med tilmeldingen skal man godkende, at man har læst de ekstra turneringsbetingelser, som findes her.
Vær opmærksom på, at aldersgrænserne for Senior og Veteran herrer er ændret fra i år.
Tilmeldingen lukker 8. september kl. 12:00. Der accepteres ikke tilmeldinger efter dette tidspunkt.
Turneringsudvalget
 
18.08.2016
Banens turnering
"Greenkeepernes hævn" - er en spændende og anderledes turnering, der afholdes lørdag d. 27.august. Læs mere her og husk tilmelding inden torsdag d. 25.08.2016 kl. 12,00
 
05.08.2016
Vellykket arrangement med Frederikshavn Kommune
På initiativ af Per Buhelt, støttet af bestyrelsen i golfklubben, havde Frederikshavn Golf Klub torsdag d. 04.08.2016 besøg af repræsentanter fra Frederikshavn Kommune, repræsenteret ved borgmesteren, nogle byrådsmedlemmer og embedsmænd. De havde nogle gode timer med introduktion til golfspillet og Frederikshavn Golfklub
 
19.07.2016
LUCAS i storform på hjemmebane 
Det var en topprofessionel og charmerende Lucas Bjerregaard der tirsdag d. 19. juli holdt clinic i sin barndomsklub. Ca. 75 gæster nød godt af et spændende program, hvor Lucas delte ud af sine erfaringer med Europa-turen og golfspillet generelt.
Læs mere her og her
 
10.07.2016
Mød LUCAS BJERREGAARD
Tirsdag d. 19. juli kan du komme til at møde Frederikshavns kendte Europa-tourspiller Lucas Bjerregaard i et spændende arrangement i Frederikshavn Golf Klub til fordel for klubbens junior- og elitearbejde.
Læs mere her
 
23.06.2016
Sankthansaften og seje golfere
Selv om himlen åbnede sine sluser gennemførte 75 golfere fra Frederikshavn Golf Klub i aftes en 9-hullers sankthansaftensmatch i højt humør, ikke mindst efter matchen. Der var klubhygge og bistrosamvær bagefter, men bålet blev dog aldrig tændt. Formand Tore Vedelsdal holdt sin båltale indendørs og sankthansvisen blev behørigt sunget. 

22.06.2016
Regeludvalget informerer
Må man have en snor bundet til en tee?
Spørgsmålet har været oppe flere gange, og regeludvalget har derfor taget det under behandling.
Svaret og løsningen kan ses her
Regeludvalget
 
02.06.2016
Frederikshavn i top 20
Ifølge info-golf.dk, der vurderer Danmarks golfbaner, er FGKs bane nu kommet i top 20 på landsplan og samtidig blevet den bedste nordjyske bane. 
 
08.06.2016
Nyt fra juniorerne
FGKs juniorer har blandt andet været til stjernegolf i Himmerland og klaret sig godt. Læs mere og se billeder på juniorsiden.
 
04.06.2016
FGK's damer vandt jubilæums-pokal-matchen
For 20. gang blev pokalmatchen mellem FGK og Hvide Klit’s damer afviklet.
Matchen måtte udsættes en halv time pga. torden, men så kom solen og varmen, og det blev en fantastisk dag med spil, latter og hyggeligt samvær med 104 skønne kvinder samlet!
FGK scorede 449 point mod HvideKlits 408 - altså en sikker sejr og pokalen får endnu et år i vores klubhus!
En stor tak til premiesponsorerne, Anne Mette, Bistroen, greenkeeperne for, hver på sin måde, at bidrage til at pokalmatchen igen blev en stor oplevelse for gæsterne og vore egne damer.
Hanne Boesen
Dameudvalget
 
25.05.2016
Positiv reaktion på handigolf landskamp
Frederikshavn Golf Klub lagde bane til landskampen mod Sverige i paragolf. DGU har reageret på klubbens håndtering af arrangementet med vedhæftede skrivelse
Læs her
 
23.05.2016
Mads Lykke bedst individuelt.
I weekenden var der top-paragolf på Frederikshavn Golf Klubs bane mellem Sverige og Danmark. Sverige vandt venskabskampen.
Læs mere på golf.dk

28.04.2016
Driving range
Driving Range vil på grund af klipning mm fremover være lukket i tidsrummet fra mandag kl. 17 til tirsdag kl. 10.
Baneudvalget
 
09.04.2016
Frivilligt arbejde vedr. bane og klubhus
Klubben har altid brug for frivillig arbejdskraft og mange vil gerne give en hånd. Hvordan kommer man i gang? Hvem skal man kontakte? Hvad kan man lave?

17.05.2016
Verdensklasse !!!
Hver tirsdag, hvis vejret tillader, er vi elleve mænd i vores bedste alder, der spiller golf på vores hjemmebane i Frederikshavn. De sidste 5-6 uger er snakken efter matchen enstemmende gået på kvaliteten af vores bane.
Derfor er det en fornøjelse på alle mands vegne at sende en hilsen videre til vor nye greenkeeper Adam samt Finn, Henrik og Preben med stor tak for indsatsen, der vel har udmundet sig i den flotteste bane i klubbens historie.
Glemmes skal bestemt heller ikke de frivilliges arbejde, det er en fornøjelse at møde jer, og ikke mindst jeres billige kommentarer til vores golfevner, herfra stor respekt for jeres arbejde.
Erik Nyholm Andersen
senior- & ungdomsafdelingen
TIRSDAGSBANDEN
  
06.05.2016
Dejlig udvikling
Jeg har haft den store fornøjelse at spille banen både torsdag og fredag. Jeg bliver så glad over den imponerende stand banen er i og den stolthed greenkeeper staben udviser!
Super flot gået og stor ros til Georg, Adam, Preben, Finn og Henrik
Peer Mørk

27.04.2016
Handicap- og regeludvalget informerer
Lokalregelen på 8. hul er annulleret, da greenkeeperne har ryddet bevoksningerne i vandhazarden foran green.
I de nye handicapbestemmelser er der ændret på det tillæg man får til sit handicap, når man spiller dårligere end neutral zone. Før gik man 0,1-0,2-0,3 osv. op i handicap, alt efter hvilke handicap man havde. Fremover går alle fra handicap 0 til 36 kun 0,1 op i handicap.
Spillere har pligt til at kende handicapbestemmelser, som kan ses på golf.dk under fanen ”om golf”.
 
14.04.2016
Nedslagsmærker
Det er helt nødvendigt at klubbens medlemmer vænner sig til at rette nedslagsmærker op. Læs hvorfor i den meget relevante artikel om 5. green på herregolf.dk og se chefgreenkeeperens overraskende illustration på siden
 
19.04.2016
Ændringer på 5. hul
Som de fleste sikkert har set, er der nu malet en rød streg på green ud mod palisadevæggen. Det giver ændringer i den hidtidige løsning, når bolden ligger indenfor den røde streg. Læs mere her.
Regeludvalget
 
24.04.2016
Tusind tak for støtten ved lørdagens elitematcher:-)
Det kan godt være der var lidt problemer med at holde grillen varm og nogle af resultaterne desværre ikke blev som vi havde håbet. Men det var rigtigt dejligt at opleve den gode stemning og opbakning der var fra flere af klubbens medlemmer.
Tusind tak for det:-)
Peer Mørk
 
12.04.2016
GOLFENS DAG 17.04.2016
Golf er en dejlig og sund sport for alle.  Er du selv interesseret i at prøve er der infomøde søndag d. 17. spril kl. 11. Læs mere om arrangementet her.
Frederikshavn Golf Klub
 
12.04.2016
Mallorca-tur udsolgt
Klubturen til Mallorca i oktober er nu udsolgt. Se nærmere ang. turen her
Hans Boesen
 
12.04.2016
Handicapreguleringen starter
Det er vurderet, at banen nu har en sådan standard, at der kan handicapreguleres. Der åbnes derfor for handicapreguleringen og EDS førstkommende lørdag 16/4-2016.
Samtidig ophører den midlertidige lejeforbedringen.
Handicapudvalget
 
10.04.2016
Arbejde i den kommende uge
Begyndende om mandagen og varende 2-3 dage vil greens blive vertikalskåret, topdresset og tromlet. Det er for at gøre greens mere jævne så bolden ruller bedre. Til at begynde med vil greens være lidt langsommere.
Se mere under AKTUELT om banen.
Adam Evans
Chefgreenkeeper. 
 
09.04.2016 
Så er sæsonen startet i Parmatchklubben.
Vær opmærksom på, at selvom man ikke er medlem af Parmatchklubben, er man velkommen til at spille med som gæstepar. Se nærmere under "Vedtægter" på Parmatchklubbens hjemmeside.
Parmatchudvalget
 
03.04.2016
Sæsonen 2016 skudt i gang!
Standerhejsningsturneringen med knap 100 deltagere, den efterfølgende varme suppe, flaghejsning og hurraråd markerede starten på golfåret 2016. Formand Tore Vedelsdal holdt i år talen indendørs på grund af den silende regn, men da flaget skulle op måtte alle ud. Formanden fremhævede blandt andet banens fornemme stand allerede på nuværende tidspunkt som en konsekvens af ihærdigt arbejde af greenkeeperstaben. 
 
01.04.2016
Damedagens opstartsmøde
65 damer deltog i Damedagens opstartsmøde. Der blev serveret kaffe og lagkage, og der var en meget god og positiv stemning, der tegner godt for Damedagens jubilæumssæson. Til dem, der ikke nåede frem, henvises til info på Damedagens hjemmeside.
God sæson til alle i FGK
Hanne Boesen
 
03.04.2016
Resultatet af TEFAL åbningsturnering
Standerhejsningsturneringen blev vundet i A-rækken af Timmi Studsgaard med 39 point. B-rækken blev vundet af René Ottesen med 36 point og endelig havde C-rækken Martin Haandbæk Schüsler som vinder med 38 point. Den komplette liste over de enkelte resultater findes på GolfBox under Klubturneringer.
 
01.04.2016
Standerhejsning 2016
Startlisten er klar og udsendt til deltagerne.
Denne turnering er IKKE handicapregulerende.
Der spilles med lejeforbedring Through the Green inden for ét scorekort, ikke nærmere flaget.
Turneringsudvalget
 
24.03.2016
Golfbistroen åben igen
Bistroen holder i påsken åben fra kl.10-17 med drikkevarer, kager og pølser.
Fra søndag d. 3/4 har bistroen åben alle dage fra kl.10.
Vi glæder os til at se jer alle efter en lang trist vinter, men nu skinner solen og vi ser frem til en forrygende golfsæson.
Pigerne i bistroen 
 
12.02.2016
Golfreglerne i bogform
Bogen ”GOLFREGLERNE og AMATØRREGLERNE” 2016 er udkommet – den kan købes i sekretariatet kr. 30,-/stk.
 
21.03.2016
Sommerbanen er åben fra Skærtorsdag
Fra torsdag den 24. marts er sommerbanen åben. Arbejdet med at flytte fra vinterteestederne gennemføres onsdag den 23. marts. Det forventes, at der kan spilles på normal bane fra kl. 9:00 onsdag.
Golfbiler må fra den 24.3. benyttes efter kl. 9:00.
God fornøjelse
Adam
Chefgreenkeeper 
 
22.03.2016
Infomøde om Damedagen torsdag d. 31. marts
Vi håber at se rigtig mange af golfklubbens damer, nye som tidligere deltagere i Damedagen, til mødet. Har du ikke modtaget invitationen, kan du finde den og yderligere informationer om Damedagen på vores hjemmeside: www. fgk-dameklub.dk
Af hensyn til traktement er der tilmelding til mødet.
Hanne Boesen
 
19.03.2016
Standerhejsning 2016
Så er der åbnet for tilmelding til
TEFAL Åbningsturnering .
Der er plads til 100 deltagere, og tilmeldingen lukker torsdag den 31. marts kl. 12:00.
Turneringsudvalget
 
16.03.2016
Infomøde i Herreklubben
”Herredagen” indkalder hermed til det årlige info-møde.
Mødet afholdes i bistroen onsdag den 30. marts kl. 19:00, hvor der vil blive informeret om ændringer i årets turneringer.
Herredagen
 
16.03.2016
Banen er åben
Der må spilles til sommergreens. Der kan imidlertid være tale om frost på banen i de tidlige morgentimer, derfor skal alle spillere være opmærksom på A-skiltet foran klubhuset, som gør tydeligt opmærksom på om der skal spilles til røde flag(vintergreen) eller hvide flag (sommergreen)
På forhånd tak og Rigtig God Påske!
Adam,
Chefgreenkeeper
  
19.02.2016
Fra generalforsamlingen
Små hundrede medlemmer deltog i FGKs velbesøgte generalforsamling torsdag aften på Handelsskolen. Kim Reese og Caroline Skjoldborg blev genvalgt til bestyrelsen, der efterfølgende konstituerede sig med uændret opstilling. Under bestyrelsen findes beretning, dias og referat af generalforsamlingen.
 
19.02.2016
Carol Ann Jensen blev Årets Goofer
På generalforsamlingen kunne Jan B. Jørgensen, sidste års indehaver af statuetten som Årets Goofer, en belønning for en værdifuld og uegennyttig indsats for klubben, give stafetten videre til Carol Ann Jensen. Vi ønsker tillykke med den velfortjente hæder og den store indsats, ikke mindst i forbindelse med begynderarbejdet.
 
09.02.2016
Velbesøgt medlemsmøde
Sæsonen 2016 startede så småt med et meget velbesøgt medlemsmøde, hvor en totalt fyldt bistro dannede rammen om en levende orientering og diskussion med Kim Uldahl fra DGU vedr. resultaterne af medlemsundersøgelsen Golfspilleren i Centrum.
Afslutningsvis fortalte klubbens nye chefgreenkeeper Adam Evans inspirerende om sit syn på banen og planerne for sin første sæson.
 
03.02.2016
Generalforsamling 2016 i FGK
Indkaldelsen og dagsorden mv. til generalforsamlingen d. 18. februar 2016 finder du her.
 
05.01.2016
Generalforsamling 2016
Klubben afholder generalforsamling torsdag d. 18. februar 2016 kl. 19,00 på Frederikshavn Handelsskole. Reserver allerede nu datoen!
Bestyrelsen

05.01.2016
Medlemsmøde
Der afholdes et medlemsmøde i golfklubben tirsdag d.9. februar kl. 17,00. Her vil et af programpunkterne være en gennemgang af projekt Golfspilleren i Centrum ved Kim Uldahl fra DGU. Nærmere om mødet er udsendt.
Bestyrelsen
 
01.01.2016
Årsregulering 2015
Godt Nytår til alle medlemmer.
Årsreguleringen er nu udført. Hvis du har spørgsmål til din regulering, kan du henvende dig her.
DGU har lavet en lille let forståelig forklaring på ændringer samt udtryk som Handicapbestemmelserne 2016-19 indeholder. Du kan se den her.
Handicapudvalget
 
Frederikshavn Golf Klub | Oddervej 60, 9900 Frederikshavn - Danmark | Tlf.: 98 43 55 88 | kontakt@fhgk.dk