|
|
|
| | |
|
Handicapudvalget orienterer
DGU har udsendt information om, at nye Handicapbestemmelser vil være gældende fra den 1. juli 2012.
Der er flere store ændringer.
Se meddelelsen herunder.

Handicapudvalget
Giv vores bane en hånd!
Hvad enten slagene er snor lige eller en uforståelig skævert jævnligt sniger sig en ind i runden, så er velplejede omgivelser og bane en vigtig del af den gode golfoplevelse.
Som i de fleste foreninger er Frederikshavns Golf Klub her afhængig af en frivillig indsats. Den del har det desværre knebet med indenfor de seneste år. I dag har vi faktisk kun en god håndfuld trofaste ildsjæle, der troligt stiller op, når der bliver bedt om praktisk assistance. Mange bidrager beundringsværdigt på andre fronter.
En overbooket hverdag eller ”vi betaler gode penge i kontingent, og vil bare spille golf” er forståelige svar, men vi er trods alt godt 900 medlemmer. Vi må kunne mobilisere flere, der har mod på og overskud til at donere nogle timer til det gode formål.
Vi håber derfor, at den beskedne opbakning skyldes formatet. Vi gør derfor dette genoplivningsforsøg.
De fælles arbejdsdage er gode socialt og for klubånden, men de kræver en del planlægning, og banen skal lukkes. De sidste par gange har udbyttet ikke helt stået mål med ”omkostningerne”. De skal nok primært ligges umiddelbart før opstart og ved sæsonafslutning. Det seneste initiativ med at sætte opslag med afgrænsede opgaver op i klubhuset har heller ikke givet det ønskede udbytte.
I stedet forsøger vi nu med oprettelsen af en liste med frivillige, der – uden forpligtigelse – indvilliger i at blive kontaktet, når der opstår behov for assistance. Målet er stadig selvstyrende teams der varetager afgrænsede og veldefinerede jobs, som kan klares med et minimum af greenkeeper involvering og uden, at banen skal lukkes. Chefgreenkeeperen vil typisk kontakte ”de frivilliges bagmænd” med anmodning om f.eks. 4 personer til 3 timers oprydning på stier fredag formiddag. Jobbet vil derefter blive mailet rundt. Har man tid melder man tilbage. Har man ikke tid, så ignorerer man blot henvendelsen.
Har du overskud til og mod på at indgå i arbejdsstyrken, så skriv dig venligst på listen på klubhusets opslagstavle. Du kan til enhver tid blive slettet igen – og du forpligter dig ikke til andet end at blive spurgt.
På forhånd tak for opbakningen!
/Initiativgruppen
.
| |
| | |
|
|
|
|
|
| |