| Stipmetermåling
En stor del af sidste sæson tog jeg ugentlige Stimpmeter målinger på tre greens, skiftevis på forni og bagni. Disse målinger blev opsat på opslagstavlen i klubhuset, og alle kunne følge med i en bolds trillehastighed på de greens, der blev målt på.
Når jeg stod klar ved en green med stimpmeteret i hånden, kom der mange undrende spørgsmål fra forbipasserende klubmedlemmer, om hvad det dog var for en tingest, jeg stod med i hånden, og jeg forklarede velvilligt, hvad jeg havde gang i.
På grund af den store interesse klubmedlemmerne viste mig ved måling med stimpmeteret sidste sæson, har jeg nedenfor samlet lidt information ved at plukke fra diverse fagblade.
Information om brug af STIMPMETER
Næsten alle golfspillere går meget op i hastighed og ensartethed på greens. Variation i boldens trillehastighed fra green til green eller forskellige steder på den samme green er årsag til mere frustration end langhårede fairways eller sjuskede bunkers. Alle chefgreenkeepere er klar over dette problem og er konstant ude efter at skabe ensartet hastighed på alle greens. Opgaven de står overfor er ekstremt kompliceret, da det er en lang række årsager, der påvirker hastigheden af en bold der triller på putteoverfladen.
For 60 år siden satte Edward S. Stimpson sig for at dette problem: ”Hvordan opnår man præcis, objektiv og statistisk målbar enhed for en greens hastighed?” Resultatet af hans indsats blev Stimpmeteret. Hr. Stimpsons udgave blev tilrettet af USGA i midten af 70’erne og blev frigivet til anvendelse i 1978.
Stimpmeteret er et simpelt udført stykke værktøj, der gør at man kan måle og sætte et tal på en greens hastighed. Det er bevist, at det er anvendeligt til at angive hastigheden på greens, og det er et nyttigt værktøj for greenkeeperen, men det kan ikke bruges til at sammenligne forskellige baner.
Hvad er så et Stimpmeter?
Stimpmeteret er et 90 cm langt stykke aluminiumskinne med en V-formet rille i hele skinnens længde. Den har et præcist udformet boldleje placeret 75 cm fra den tilspidsede ende der hviler på overfladen. Undersiden er fladet ud for at gøre boldens rul ud på green så jævn som muligt. Den V-formede rille har en nøjagtig vinkel på 145 grader, som passer til en normal golfbold. En bold der ruller ned af skinnen får en lille smule topspin, som er ens hver gang og som ikke påvirker måleresultatet.
Lejet hvor bolden ligger er udformet således, at bolden ruller ned af skinnen, når denne løftes til 20 grader over overfladen. Dette sikrer, at bolden altid ruller med samme hastighed ned ad skinnen.
Hvordan anvendes et stimpmeter?
Man skal bruge følgende: En stimpmeter, tre golfbolde, tre tees, et målebånd og et noteringsskema.
Punkt 1. Vælg et lige område på green på ca. 3X3 meter.
Punkt 2. Placer tee 1 i et hjørne af det valgte område, for at markere startpunktet for målingen. Sæt stimpmeterets udløb ud for teen og hold det i den retning bolden skal løbe. Placer en bold i lejet og løft skinnen langsomt indtil den begynder at rulle. Hold skinnen stille til bolden når overfladen. Gentag dette med de to sidste bolde fra samme startpunkt.
Punkt 3. Alle tre bolde bør ligge inden for 20 cm’s afstand. Er der mere end 20 cm mellem boldene bør de tre rul tages om. Hvis boldene stopper inden for 20 cm, placeres tee 2 i det gennemsnitlige leje. Afstanden mellem de to tees er længden af den første serie af rul.
Punkt 4. Gentag punkt 2, ved at bruge tee 2 som start og sigt mod tee 1. Med andre ord, rul tre bolde ad den samme linje, men i modsat retning.
Punkt 5. Gentag punkt 3 og noter længden af anden serie rul.
Punkt 6. Sammenlign de to serier og udregn gennemsnittet, hvilket er hastigheden på greenen.
Vejrforholdene under målingerne er meget vigtige at notere sig. Man skal udføre en måling under optimale forhold, med nyklippede, tørre og jævne greens på en stille dag. Når dette målingsresultat findes kan man ved at måle under forhold, dokumentere variationer under forskellige forhold. Blæsende dage, våde dage, ikke klippet, nylig topdresset, forskellige tider på dagen, før og efter tilførsel af gødning osv. Og så skal man altid huske at: Øvelse gør mester.
Med venlig hilsen
Hans Villadsen
.
| |
