Golfbanen




Frederikshavn Golf Klubs bane er beliggende på Lerbæk Hovedgårds arealer i byens nordlige udkant. Den er anlagt i meget smukke omgivelser med løvskov, mange søer og store træer og må derfor betegnes som parkbane, om endt der er enkelte åbne huller, hvor nordvestenvinden kan være meget i spil. Terrænet er fladt og derfor let at gå.

 

Klubhuset er udstyret med alle faciliteter inklusiv restaurant med stor terrasse og træningsmulighederne er gode på såvel par-3 bane som drivingrange, indspilsgreen og de 2 puttinggreens.

Drivingrangen er åben:  Man: 8-20 · Tir - Lør: 7-20 · Søn 7-16

 

 


Banen er en arkitektonisk perle med flotte greens og mange spændende huller, som næsten alle skal spilles med omtanke på grund af de omliggende søer.