Turneringsbetingelser
 




Se Turneringsplan for 2010 her


Med mindre andet er angivet på turneringsopslaget, gælder følgende:

Til-/framelding til turnering kan kun ske via gobook eller infostanderen (computeren i forhallen). 

Tilmelding starter lørdag 2 uger før turneringen og udløber onsdag kl. 18.00 før en turnering, hvor intet andet er angivet. Startliste kan ses på gobook eller infostanderen torsdag middag før turneringen.  

Hvis en spiller efter startlisten er lavet, har ændret handicap og evt. skiftet til en anden række, deltager spilleren i turneringen i den række, spilleren har tilmeldt sig til, men med det nye hcp.

Deltagerantal er max. 100 spillere. Ved overtegning udgår de senest tilmeldte og overføres til reservelisten. Spillerne er selv forpligtiget til at orientere sig om, de er med på den endelige startliste. I tilfælde af afbud vil deltagere fra reservelisten i givet fald blive medtaget i rækkefølge i respektive handicap-række. Eftertilmelding kan kun accepteres af turneringsleder.

Afbud accepteres indtil 30 min. før spilleren skulle have startet, og skal ske personligt til turneringslederen. Ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb, opkræves turneringsgebyr.

Ved udeblivelse opkræves foruden turneringsgebyr et ekstra gebyr på 50 kr. Spillere, der er klubben i restance, har ikke adgang til turneringer, før restancen er betalt. Udeblivelse samt no return uden gyldig grund medfører automatisk karantæne i 2 turneringer efter klubbens valg. Ved gentagne udeblivelser fratages retten til turneringsdeltagelse i resten af kalenderåret.

Spilleren bør indfinde sig ved teestedet og melde sig til starteren 5 min. før start. 

El-biler må ikke anvendes i en turnering uden forudgående skriftlig dispensation fra klubben/sekretariatet. 

Mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr skal være slukket under spillet. Overtrædelse heraf kan – efter indberetning – medføre disciplinær straf. Hvis spilleren under spil af en runde, gentagne gange overtræder forbuddet og med sin adfærd generer andre spillere, kan spilleren diskvalificeres i den igangværende turnering for et alvorligt brud på etiketten, jf. Regel 33-7. 

Turneringerne afvikles i 3 handicapgrupper med følgende handicap:

Herre
-
Damer
Gruppe A indtil 14,4
-
indtil 19,4
Gruppe B: 14,5-24,3
-
19,5-29,7
Gruppe C: 24,4-37
-
29,8-37

 

Ved lige resultater afgøres placeringerne efter den matematiske metode - sidste 9 huller er altid hullerne 10-18:
Slagspil scratch: Bedste score på de sidste 9-6-3-1 huller.
I slagspil nettoturneringer bedste score på de sidste 9-6-3-1 huller efter fradrag af 1/2- 1/3- 1/6- 1/18 af spillehcp.
I Stableford-turneringer flest point på de sidste 9-6-3-1 huller.
Hvis resultatet stadig er lige, trækkes der lod.  

Præmietagere skal være til stede ved præmieuddelingen for at modtage præmie. Ellers vil præmien gå videre til næste i rækken.