Ny golfspiller i Frederikshavn Golf Klub
 

 


 

Se Start på Golf folderen - her


Når du tegner et prøvemedlemsskab får du følgende:

  • Undervisning af klubbens træner Søren Jensen. Undervisningen foregår hver tirsdag fra kl. 18.00 og hver søndag fra kl. 10.00. Skulle disse tider ikke passe dig, aftaler du individuelle tider med træneren. 

  • Frit spil på klubbens par-3 bane. 

  • Adgang til driving range alle ugens 7 dage. 

  • Undervisning i golfreglerne - 3 lektioner - samt udlevering af regelbog, boblebog, slag-tæller og pitchfork. 

  • Fri adgang til klubhusets faciliteter. 

  • Deltagelse i turnering for ”kaninunger” (de som ikke har opnået banetilladelse) på par-3 banen hver tirsdag efter undervisningen.

  • Hyggeligt samvær med andre begyndere og etablerede medlemmer af golfklubben hver tirsdag. 

Når du har opnået banetilladelse (denne får man efter 10 lektioner) har du adgang til 18. hullers banen. 

Slagprøven kan tages, når man har opnået hcp. 50.

Når slagprøve og regelprøve er aflagt, får du - efter indmeldelse som fuldgyldigt medlem – udleveret DGU kort. Ved indmeldelse får du udleveret bagmærke, som bevis for, at du må spille på banen. Bagmærket skal ved spil på banen bæres synligt.  

Et prøvemedlemskab gælder indtil 3 måneder og koster kr. 1.800,-. Ved prøvemedlemskabets udløb skal der betales resterende kontingent.

Som fuldgyldigt medlem opnår du:

  • Medlemskab af Dansk Golf Union (DGU)

  • Når du har modtaget dit DGU-kort, får du adgang til en lang række baner under DGU, 

  • Abonnement på bladet Dansk Golf, der udkommer 6 gange årligt

  • Mulighed for at spille til halv greenfee på de baner, der ligesom Frederikshavn Golf Klub er tilknyttet det nordjyske golfsamarbejde SGN

  • Mulighed for at deltage i klubbens egne turneringer. I starten vil det især være begynderturneringen hver tirsdag, der er aktuel. Her spiller begyndere sammen med de mere erfarne medlemmer fra klubben
    - Deltage i Seniorturnering hver mandag formiddag (maks. handicap 54).
    - Deltage i Damedag hver torsdag formiddag eller eftermiddag (maks. handicap 44).
    - Deltage i Herredag hver onsdag eftermiddag (maks. handicap 37).

Mulighed for at deltage i klubbens øvrige turneringer, som hovedsageligt afholdes i weekends.